Er forsvar det ultimative investeringstema? Med Nikolaj Holdt Mikkelsen

Vi har besøg af Nikolaj Holdt Mikkelsen, en af landets mest respekterede uafhængige analytikere, til en dybdegående samtale om, hvorfor forsvarssektoren er gået fra at være "det sorte får" til at blive en central søjle i mange porteføljer. Nikolaj forklarer de underliggende drivere, og hvorfor han ser det som et af de stærkeste temaer for de kommende år.

Lyt på Youtube for video. 

Værter: Sejer Stray Christiansen og Axel Schiller

Transcript

SPEAKER_03 0:00

Når Akset for fem minutter siden eller en iskaffeproduktion siden, der står Nikolaj Holdt Mækelsen i din skol lige der står herovervænkelsen, men ved siden af mig med din egen mikrofon, fordi vi har skiftet studiet. Og det er en interessant samtal. Nikolaj han. Der er mange dimensioner til ham. Superkul energi i på den gode måde. Sådan matcher vores energi fedt, synes jeg. Så er der jo også de professionelle dimensioner. Den ved ikke, om du lige hurtigt kan læge over, at han får selvfølgelig lov til selv at præsenter sig lige her om et par minutter for jer.

SPEAKER_02 0:41

Ja netop, helt klart man sige, at han kommer med et spækket CV. Han har været hos det helt store i lang tid. Og har senest siddet hos Morningstar i lige på den anden side af 11 år, hvor han har siddet her og givet den gden for den finansielle sektor, og virkelig kan man tale om, at han er industriekspert og ved, hvad han taler om. Han har jo så efter det, at han har brugt så mange år i branchen, har han skiftet side og hegnet, så at sige. Han har brugt mange sider, hvor han er mange år på den side, hvor der, man har været banken, som der gav produkterne, analyserne osv. Og nu er han hoppet over på den anden side som selvstændig og laver både rådgivning for mere velhævne dansker, men har også tre forskellige produkter. To af dem er ikke børsnoteret, et af dem er børnsnoteret. Det er nok også den, der fylder mest i afsnittet i virkeligheden. Hvordan går op med det her marked, som han selv mener, ikke er i privatpersonernes interesse, både i forhold til, hvad det er for nogle produkter, der bliver anbefalet, når man spørger sin bankergiver, men også hvad er det, man betaler for selv samme produkter. Og det er en ret billig aktivt forvalget temafond, må man sige.

SPEAKER_03 1:48

Det er vigtigt fedt. Det er det bestemt. Jeg tror, hvis jeg lige skal lave nogle buldige til, hvorfor man skal høre det afsnit til inde. Så er det blandt andet for at finde ud af, hvorfor man skal sætte sin alfabetaktier. Høre svaret og komme med måske det første fok, altså lidt arrogan at omtale mig selv lige tredje person. Og så høre om den her forsvarsfond især. Så vi snakker meget om at høre netg's tak på, hvorfor man skal investeret i forsvar, og hvorfor det er et bæredygtigt afkast i følge ham de næste mange år. Og så hvorfor man ikke skal indeksere forsvar. Altså hvorfor man ikke ligesom har et world indeks, har et forsvarsindeks. Eller i hvert fald, hvorfor han ikke brøt sådan som benchmark. Jeg ved ikke, om du har mere.

SPEAKER_02 2:40

Jeg har en enkelt ting, og det, at han er bare en fedfyr. Vi nævnte lige i starten af den her trailer teaser, hvad vi kalder til den her episode. Han er en stjærfy. Og han sagt, som jeg synes var rigtig fedt ved at have med. Det var, at han var super transparent. I alt hvad der han sagde. Han ligger bare på bordet. Det her, hvad han egentlig kjener. Det her er sådan omkostningsstrukturen så ud, sådan og sådan og sådan. Og det siger jo også bare noget om, at hvis man kan gøre det, så er bid på nogle produkter, og der er nogen, der har noget tilsvaret ud i markedet, så kan man sige, at så ved man i hvert fald, at man også får lov til at betale en premium til det som invester. Så mega fedt at tale med en industriekspert, som der egentlig også bare siger, at det er det sådan land, det ligger. Det synes jeg, at folk, der gæster den her podcast har til van. Men rigtig fedt, at det bliver ved også med ham her.

SPEAKER_03 3:24

Og så skal det sige. Det er ikke et reklamavsnit. Det er faktisk bare et nørt afsnit. Bådan og hørt det færd. Følg du, følger os på Spotify. Følgers på et podcast. Skriv kommentar og skriv, hvem vi skal have med næste gang, hvem I gerne vil høre, så vi kan gøre podcasten endnu bøde. Nok fra også herfra, nu skal I have lov til at høre lidt på triglen.

SPEAKER_02 3:51

Måske en tid. Det er, at hvis man sidder og hører det her på Spotify. Bare lige hver videre på YouTube. Vi optager alt det her og filmer det. Så hvis det har man nogle gange godt kunne tænke, så jeg også lige få lov til at kigge på reaktionerne og sejlig, at han laver sit første folk og følge ham selv. Så er det på YouTube, man skal over og abonere der. Vi lægger en hel masse op på både det og sociale medier og. Så det ser like and subskribe. Og jeg føler folk en rigtig godnøjelse med det. Det går fornøjelse.

SPEAKER_03 4:24

Mit navn det og mitt navn er Axel. Og vi er til samme Unge Aktioneres Podcast.

SPEAKER_02 4:30

I nogle domme og underholde indgang til investering og finans. Vi er ikke ekspert endnu, men vi er nysgærge engageret og klar på at stille de spørgsmål. Det er klædme.

SPEAKER_03 4:39

Hej og velkommen til en episode af Unge Aktioner Podcast. Til jeg selv med ude på YouTube, så kan I se, at det kun er meget dagens gæst, det vender vi tilbage til, der er i framer, og det er fordi, vi har långt et studie så ny lokation, og det gør, at Axel han står lidt af siden af mig. Men Axel ser det fint nok med lidt 5 minutter på skærmen, så det kører vi med.

SPEAKER_02 5:03

Det er bestemt. Men jeg er skabt med her på sidnen, og man kan sagtens høre mig, når man lytter med på de andre kanaler. Det kunne på YouTube lige nu.

SPEAKER_03 5:11

Og så set det sjovt. Velkommen, Nikolaj Holdt, Mækelsen. Tak. Det er stor fornøjelse af dig her. Du kommer fra Hersfundet. Nikolaj Holdt Mikkelsen. Du er selvstændig investeringsråd. Det kalder til tog der i hvert fald.

SPEAKER_00 5:29

Kan du sætte lidt flere ord på det ander? Det er rigtigt. Siden af 2018 har jeg haft min egen regningsvikkshed, hvor jeg hjælper investore med at nå deres financielle mål. Begrebet Investore, det dækkert lidt overhavende dansker. Det dækker også under institutionelle kunder, og så dækker det også over, at jeg har lanceret tre investeringsfonde. Harmans fundet Lav høj og så senest her har man fundet Farsvar, som er en forsvar, der investerer i forsvarsaktion. Og så har jeg inden jeg gjorde det, så har jeg baggrund i Morningstar. Så hvis man kender Morningstar, så kender man dem nok mest for at række investeringsforeninger fra et til fem stjerner, hvor fem stjerner er sådan i top 10%. Og så der. De fleste år i Morningstar her i Danmark, da jeg sad som færfærker, hvor jeg havde ansvaret for at hjælpe med stå med træfre investeringsbeslutninger. Og det gik ud på at sige, at den rågning, man får, når man går ned i banken af de rigtige, der bliver anbefald. Koster det rigtige falder prisen og får nogle stiger og leveret noget afkaster osv. Og efter at siddet her i 10 år, så bare se der. Der var, eller der er behov for et uafhængigt alternativ. Så tænkte jeg egentlig, at sige. Tabligstars mission om at hjælpe ved ståerne med at træde de rigtige beslutninger med måden armen. Og så egentlig sætte mig ud til bruger og sige, at det er det, jeg skal gøre. Så det er sådan kan sig kort om min baggrund.

SPEAKER_03 7:00

Vi kommer lige tilbage til det med din mission, fordi den egentlig sådan ret sentimental, ret smukt i hvert fald. Nu kan jo du ikke ned i det og se, om det er rigtigt. Eller hvad man ser for at være lidt proføret. Inden da hos Morningstar. Kan du forklare lidt mere om, hvad du sådan konkret lavet. Hvem var du? For, hvis man spørger GPT eller så på netter, så var du mand ud af i Danmark. Men der må have været noget mere, tænker.

SPEAKER_00 7:30

Ja, altså Morningstar er jo en financiel virksomhed, den amerikanske, og blev så lanceret i har forskellige kontor over hele Europa. Og det danske kontor blev stiftet faktisk helt tilbage i 2001-2020 af nogle danskere i John Venter med amerikanerne. Jeg kom så til i 2007, og som senioranalytiker og så efter nogle år, så bliver så chefanalytiker. Morningstar leve af mange forskellige produkter på hydgen. Blandt andet, men meget af det bygger på det her med at skabe transparens. Indsamle data. Store mængder data fra investeringsforeninger, ikke bare i Danmark, men over hele verden bærbare data, og så levere tilbage i nogle forskellige produkter. Og blandt andet på hjemmesiden kan man jo gå ind og finde information. Jeg tror dengang. Der var det nok det eneste sted, man kunne finde information om. Hvad er det for en investeringsforening? Hvordan klar de sig op mod andre sammen i fontet. Hvad har de nede i påfølgen og sådan. Der er nok kommet flere udbyder til i dag. Men der var det så mit ansvar at prøve at skabe den her synlige profil ud til. Så det var at udarble nogle relevante analyser af de danske investeringsforling. Hvad koster de i opæring sammenhæng. Færder prisen, og formåden stiger. Det er jo noget af det, en investeringsforen bygger på. Det er medlems eget, så vi skal have nogle stort risk fordele, så når formogen stiger, så skulle prisne falde og det ting. Og så har der jo været den her jo ungeaktionær, vi er i actionær forening. Det her med at invere i engelaktier. Det har jo været en udbredt strategi i rigtig mange år. Så hvis man gik ned i banken og fik rådgivning, så var det sådan en global aktier, så var det ikke en indiksering, hvor man bare følger et globale aktiindeks. Så lagde man fra land med det her med at sige, at vi har et helt hold af analytiker, og de er rigtig gode til at vælge de rigtige aktier, dvs. vælge dem, der vil klare sig bedre end det generelle markedet, og så undgå dem, der vil klare sig dårligere. Men alt på rig og en gang lavet analyse, så var konklusionen, at hovedparken kan ikke lykkes med den vision. Så det var nogen af de analyser, vi lavede, og det var så det, der bragte os i medierne. Og som jo egentlig, selvom sige i morgenstår var ret lille kontor, så fik vi jo meget sådan en central rolle og store opmærksomhed, fordi vi egentlig bare bragte fakta til bordet. Og som var sådan, at du shoot det mængden, jeg er ikke. Det er jo i deres talling. Så på den måde fik vi egentlig, og vi er med til at sætte dagstår og skærer transparence omkring de investeringsprodukter, der bliver anbefald. Hvordan sker?

SPEAKER_02 10:22

Så bare måske lige kort også til vores tynder, ne være med, at ens kendskab til Morningstar kan være meget forskelligt. Jeg tror, der er rigtig mange, der kender Morningstar fra den her Morningskar-rating, som jeg ved i hvert fald selv, det er nogle gange skal jeg lidt efter en font. Så går jeg ind der og undersøger og rater det efter, hvad er det, der kommer. Og det er jo også en god måde, at man sidder og kigger på en hel masse data, men så samtidig også simplificerer det for den anmende invester, og så simpelthen bare giver det nogle stjerner. Så det er jo til at forholde sig til. Det var bare ikke kård for os at sige. Det er sådan, at mange i hvert fald. Jeg selv er blevet introduceret til Morning Star. Så jeg dyk ned i meget den data, som I præserer. Men det er sådan i hvert fald den måde, jeg tror, at mange kender det allerede nu på deres platform, så man måske første gang, man hører om det sådan.

SPEAKER_00 11:05

Og stjernerne ligger jo rundt omkring på de forskellige investeringsplatformer. Det er jo så et historisk billag af, hvordan det er gået. En gang så er der jo nogle af professorer fra nogle af universiteterne og CBS og såv. Og nogle studerende, så ville gerne have dat på de her investeringsforen. Og så konkluderet, de tog en konklusioner om, at formålet med ratings, det var at forudsige fremtidsvindere. Og der ikke nødvendigvis den sammenhæng. Men idéen med rating, det var jo at sige, at når man skal starte med at kigge på nogle fundet, så lad os starte med at kigge på dem, der har gjort det godt. I stedet for at kigge på dem, der har gjort det dårligt. Så det er ligesom igen, lad os i den her meget stort jungle af mange investeringsfonde lad os da prøve at skabe et overblik.

SPEAKER_03 11:54

Og så lige inden vi hopper videre til det, vi egentlig rigtig skal snakke om det, så er jeg lidt spændt på at høre, hvordan tender Morningstap penge så. Hvem betaler for de her ting?

SPEAKER_00 12:06

Nu kan jeg jo kun svare på, der er sikkert sket meget side med, men det er jo de financielle aktører i marked, så man kan sige. Hvis man er fx en pensionskasse og har på et julet linkud, det vil sige, at man har f.eks. 30-40 fronde, som ud over pensionskabs hovedprodukt, så kan man vælge de her fonde på den platform. Så i stedet for, de skal gå ud til hver de her kapitalforvalg og indsamle data. Så er det nemt at ringe til Morningstar og siger, at vi ved, at I har jo alle data, så kan I ikke bare levere et fed til os. Så det kunne ringe et eksempel på en kunde, som mange af de financielle aktører. Og det var jo også nogle gange noget af det, der var sådan, fordi det danske marked er jo lidt lille i forhold til det amerikanske. Og de analyser, som jeg jo udarbejde dengang. Det var jo også nogle af dem var jo også kunde hos Morningstar. Så det gav jo nogle gange lidt lidt lidt par. Men i virkeligheden, så tror jeg faktisk, de så det som. Det var nok meget godt, at der var sådan uafhængig par at i meget, som jo, kan man sige, skabt lidt transparent. 100 procent.

SPEAKER_03 13:15

Og så er i Morningstar i 11 år. Hvad sker du så?

SPEAKER_00 13:20

Så tænker jeg, jeg i midt af 40 på det tidspunkt. Og jeg har bare kunne se at det her uafhængige ryggen. Det her med at gøre det, der er bedst for kunden. Det er ikke fordi, det var blandt bedre gennem nogen. Og mit eget bud på det, det var, at i den tid op igennem de sidste år tire, vi havde de her fandne rørner. Så traditionelt bankdrift, det var jo under pres af man tjent penge på randemarginalen og sådan. Og så bankerne forstå nok, så de kærder sig over kapitalforvaltning. For det er ekstrem lukrativt. Forstå på den måde, at de omkostninger, man har ved at forvalte penge stiger slet ikke i samme dag som indjend. Forstået på den måde, når du sidder som påfølgemanden, om du skal handle en millioner eller 10 millioner eller 100 millioner. Det er jo bare talt. Du kan bare handling. Du tjener så bare 10 eller hundre gange mere. Men du sidder stadig kun i andet. Og så kan jeg se, der var et behov for at sige, at der er brug for nogen, der bare skærer. Kan vi levere de løsninger, som er i kundernes bedste interesse. Og så må det stå som prøver. Så jeg startede op og fik tilladelse fra finansyn, og har så nu bygget en forretning op af forskellige kunder.

SPEAKER_03 14:37

Så kvald bankerne kan lige pludselig ikke tænke nok på rentemarganet. Altså de at give deres indlåns kunder, eller hvad man sigerer, hvad de kan få i nationalbanken. Så skal penge komme fra et andet sted, og de for kunderne lidt i røvn, så ikke får fejl til at. Og hvis du går så ud og siger, at nu skal folk have rigtigt hjælpe. Er det også her, du opretter din føde, som vi kommer ind på, eller er det her, du starter med at lave investeringsrådgivning?

SPEAKER_00 15:11

Jeg får min licens her i 2019, og starter op med at hjælpe velhævne dansker. Og så kan jeg se, at det er jo et mindre fortag. Så man kan sige, at mindre invester med 500.000, kan vi ikke ligesom håndtere i stort set op. Og der er sådan to balancerede fede med lavisko og høj risko af et umærket sted og sige, at der er nogle produkter her, de er nemm at komme til. Og så videre. Så fånden kom i 2020 og forsvarsfunden kom så sidste år, fordi du kan se, der var. At det er så et strukturelt vækst område, hvor jeg så tænkte, det vil igen. Vi kan komme lidt tilbage til det, men det vil lige mening at gøre på lidt anderledes end nogle af de løsninger, der er i markedet allerledig.

SPEAKER_02 15:59

Jeg må bare lige for at få vores nytter med. Før vi trykket opta her. Så fortæller du også lidt interessant om det her omkring den uddannelse, som det er, at du har taget og bliver godkendt til. Du må gerne komme med en rigtig formulering. Men jeg tænker også bare for at få vores lyttere med. I forhold til at skulle give investeringsrodgivning, så skal man jo være godkendt til nogle ting og have nogle uddannelse der. Og det synes jeg næsten også at være lige bruge et øjeblik på, at du fortæller lid om det, for jeg synes, det er interessant at høre, hvordan det ikke andet, som kommer igennem i hvert fald. Det er nu.

SPEAKER_00 16:28

Det er rigtigt. Man skal man får en till fra finanssyn af ens virksomhed, og så skal man også selv være vurderet fint flopper. Det vil sige, at de skal tro på den rent faktisk og ved, hvad man taler om. Men det rigtig har den her amerikanske finansanligt uddannelse, som hedder SFA. Og så har det en mindre variant, som også hedder CIPM, som er mere ind for investeringsmåden. Som du også har. Men store brugen er den her. Og der er tre level. Det er sådan, at halvdelen kommer igennem første level, halvdingen kommer igennem andet, og halvdelen kommer igennem tredje level. Så man kan sige i forhold til den, der starter, så er der ikke mange tværs. Det er bare. De fleste af tre eksamen, og hovedbar natuke, det er multidigt sjovt. Men det er bare vanligt hårdt, der er meget penge som af. Men det er en god uddannelser af også.

SPEAKER_02 17:25

Det var mest bare, fordi jeg synes alligevel nogle gange, når man tænker, jeg synes i hvert fald især, og det kan godt være det sådan meget vores nytter eller vores målgruppe. Men der er mange finansielle grupper derude, der skal gøre sig klå på en hel masse. Men det lille marked, hvis man kigger på dem, som rent faktisk har nogle uddannelsesmæssige credentials til at vide, hvad de taler om det.

SPEAKER_00 17:46

Det er jo selv om de sociale medier har gjort af det er jo også noget. Det hjælper jo også nogen som jeg, og så meget. Man kan jo lige pludselig. I forhold til, hvis jeg ikke har sociale med. Men det betyder jo også, at der kommer mange på markedet, som udtaler sig. Og jeg skal ikke tale til dårlig om nogen, men jeg kan godt forstå, hvis nogen i store synes, det er svært at navigere i det her. Og sige, hvem jeg egentlig, hvem kan jeg egentlig have tillid til, og hvordan jeg lavet samt.

SPEAKER_02 18:16

Netop, og især tror jeg også, at den unge aktionær er noget i hvert fald, som jeg ved, at vi bruger meget tid, og også noget, som jeg ved Finlandsynet og kommer ud med guidelines omkring. Altså sidste år snakker mig meget om influencer, men der jo alle og enhver, lige pludselig taler om investering på sociale medier blandt andet. Og lad os være lige så og optage den her podcast. Det kommer også ud på sociale medier, så vi er også en af dem. Men netop som du siger, at det er egentlig relativt få, som der i hvert fald. Harpigerne til det.

SPEAKER_00 18:44

Jeg tror, der er en grå summi, fordi man kan sige, at mine virksomhed er godkend af Finaldsyn. Der er en lovblik forsikring og så videre. Og de ting er ikke nødvendig spilde, så der er nogle start omkostninger bare for olde det godet. Og jeg er ikke sikker på, at alle de her, som du kalder om Finfluencer, at de nødvendigvis har en registrering hos tilsyn og så vidare. Men det holder man nok ikke tilbage fra udsage sig. Så der er en grå sone.

SPEAKER_02 19:12

Jeg havde en unge actionær, der på et tidspunkt sagde til mig, at det at investere var ret risikofyldt til tider, men det at sælge et kursus til andre, om at investerer, det var der ikke næber så meget risiko i. Så det var lidt mere saf nogle gange. Der var man en gang sidder af nogle penge den vej, hvis det var.

SPEAKER_03 19:29

Og lad os komme tilbage på spordet. Vi tager Harms Fundet. Inden på din hjær.

SPEAKER_00 19:38

I virkeligheden er der ind i selv. Men det bygger på den måde, at mange har jeg har afsået en del af funktionerne. Kan man sige, at den research, som jeg lægger til grund for aktiaselektion i har forsvarsången. Det er noget, jeg køber ud byen fra nogle af de store huse og så videre. Ud fra den filosofi om at sige, at jeg tror, jeg kunne ansætte de bedste analytiker i Danmark til at analysere de globale forsvarsakter. Men jeg tror faktisk, at pengene er givet ud af købe den research. Og det kan jeg se på, at nogle af de her amerikanske analiker, de har jo en adgang til selvskaberne på en helt anden måde, som man vil have fra Danmark. Så det er den måde, vi jeg har valgt at gribe det på.

SPEAKER_03 20:28

Jeg kan heller ikke den ulempet. Det var bare for det nemt bare sige. Men Harmersfond inde på hjemmesiden, der kan man læse lidt om navnet af Harmersfundet. Og hvem den hyldes til. Jeg ved ikke om.

SPEAKER_00 20:46

Det er rigtig. Harmersfonde er jo en hylde til min gamle chef Peter Mejer i Morningstar, som jo startede af Morningstar i Danmark. Med den her mission om at skabe transparens i bestorerne i Danmark med at træffe investeringsbeslutning. Peter gik borgt i 2018 i en alt for tidlig alder. Og han var Bornholm, så navnet Hams fonde er baseret på Hams hus, altså den der Bornholm etiket. Og netop Hommes hus er jo sådan også et synonym med styrke og udsyn. Så naviges lyld til ham som tak, for det, han har lært mig om, hvordan man skal skrive ting og gøre det rigtigt fordern.

SPEAKER_03 21:36

Så har vi det med. Det tænker jeg bliver meget relevant, og vi skal snakke om netop med forsken, den måde, du gør ting på, og den må andre måske mere gladgør. Fordi du har jo de her tre fonde. Så vidt jeg kan forstå. Den en af børn til forskårs for den nyeste. Den gemmer vi lige. Og så lader jeg starte med det lidt mere standard lav og højt risiko. Det er sådan. Også det hvis man har været inde på en pensions af, så har det også nogen. Er de aktivt forveltet?

SPEAKER_00 22:08

Ja nej. Man kan sige, at hardsfundet laver der cirka en tredjedel aktier, og så er der to tredje obligationer. Og i Harmersfundet høje er der så op til 90% aktier, og så er resten i obligationer. Så det er det, man kalder balanceret fet. Og idéen med at have to i hver en af riskoskalen. Det er, at så kan man misse dem til den enkelte invester, og siger, at man er moderat risko, så ligger du halvdigen i hver, så får du sådan 60% aktier og 4% obligationer. Konservativ, altså en tredjelig aktier, hvis man ikke, så skal man overveje, når man husker investerer. Så det er ligesom niveauet. Og kigger man, altså forskellen på dem, og i forhold til, hvis man går ned i en af de traditionelle banker, det er, at dels af de billiger ligger omkring 06 eller andet i omkostningsprocent. Jeg vil trove en klassisk private banking aftal i dag er nok tæt på det dobbelt, og måske endnu mere, hvis man tæller alle omkostninger med der ligger i. Jeg tror, det var Kend Bæk mand fra professoren inden fra CBS, som på et tidspunkt hører med udtalt til et arrangement, som siger. Det er der mærkeligt, at hvis den forskel på, altså afhængig af hvilken bank man går ned i. Den forskel på, hvad der er det rigtigt for kunden, så går du ned i danske bank eksempelvis og kigger på nogle af de investeringsprodukter, der bliver anbefalet, så er det danske væstdansk aktier, danske en væst global akter, danske væst danske obligationer. Går der over det her, så er det noget en væst danske akser, når det er en vis global akter, og noget danske obligationer. Det kan være noget af det sådan meget at selv på spidsen. Hvor man kan sige, at her har jeg jo friheden til, ogsag til, at de gør det, det er jo fordi, at så tjener de også på den bokke, der ligger nede i fonde. Kigger du ned i maskinrummet på hammersfonet højer lavor, så er det ikke. Der er faktisk slet ikke nog danske akti andet end det, der ligger i en global aktifond, men så er det en væsker SAP 500 for amerikanske aktier, så er det hjørn for europæiske aktier, så er det E60 for japanske aktier, så er det noget Guden Roskov for europæiske ejdomme, så er det acunia for nogle CO-obligationer osv. Så det er den store forskel på at sige, at når man ikke er afhængig af og skal generere en indjæning i de investeringsfornede, man vælger, men bare har friheden til at gå og vælge på alle hylder, og ikke bare tage det ned fra hylderne, som jeg mener, at det bedst for kun, så kommer der den forskel, så det er en helt stor forskel. Og nu spurger du det her med aktiv og passiv. Grundtan er fx at sige, at når vi har, jeg kunne sige på alle mine analyser i Morgenstre, at det amerikanske marked. Det er bare ekstrem vanskeligt at slå. Altså vælger de akcent, der klar så bedre af den amerikanske marker. Og når man så kan købe en indeks til 0.05 i det niveau, så skal man godt nok stå tidligere. Så lad os der starte der. Og så bygger vi en globale portfølger op. Og så er der nog tilt fra det blandt andet til eksempel til smallk, og også lidt til valg, som jo er nogle varianter af det globale marked. Der er også lidt til forsvar. Men så i stedet for og vælge en aktiv manjer, så igen, så køber vi ind i en indeksvariant, så valger til den. Det er via, at en amerikans forvalter, der hedder srop, så køber vi mere billig af de koster 025. Skolkap koster 035. Nogle af de steder, hvor jeg stadig mener, at der kan skabes. Alfa i ved at vælge en aktivet af det er på plikation siden. Så fx på kreditoplikationer, der går brug af nogen, der hedder acunia. Det er en dansk kapitalforvalter, som har nogle forskellige fronte. Det er det, man kalder chruktur, hvor man egentlig puld af overdet set lån med udstillet virksomheder med lavidkreditet, og såler man så, eller dem efterinder man dem efter, hvilken sikkerhed vil du gerne have. Og så alt efter hvor du ligger, så får du sådan en rende. Så igen, det er nok en store forskel på den rådgivning, som jeg giver til mine kunder. Og så det er man typisk møder, hvis man går ned i af bankerne.

SPEAKER_03 26:48

Og det var det du nævnt. Lav høj er via fontmarked.

SPEAKER_00 26:53

Og det er rigtigt, det er unteret. Og det er faktisk for at holde omkostninger ned. Så de ligger på den platform. Det vil sige, at du kan ikke købe det med netbanken, som du kan med aktivener eller forsvaret, eller NTF. Du skal være kun på fandmarket.dk. Og det er altså, så jeg plart sige, at det er sådan all in one solution. Det mener lidt om duen og norm og nogle af de der robot advisers, der kom. At man går egentlig lige en oprettelser, og så vælger man fordeling, og så overfører man bare til kontonummer, så tager det så af resten.

SPEAKER_03 27:27

Ja, det er ret nemt at bruge. Det er bare en platform, som har et andet formål. Vi fik fordeling på lidt i lav og høj. Så har du den mest interessante værd meningen formene retailinvestør, som ikke har. Till at være private Banking for eksempel. Og det er din forsvarsforn. Som er i juni 25 den år, som har gjort det meget godt. Jeg mener, at vi har et afkast på 20%. Kan det pas? Ja som start er. Så det er uderst nice. Jeg ved ikke, hvor vi skal starte her. Lad os starte med. Hvorfor lige pludselig laven børnsnoteret fund? Handen vi går til sådan. Det hænger måske sammen med det forsvar. Men lad os starte der. Hvorfor er du udnoteret? Hvorfor laver du børnoteret lige pludselig?

SPEAKER_00 28:23

Man kan sige, at børnsnoteringen er jo også en distributionsplatform, så det vil sige, at den er tilgængelig i nu at sakse og i bankerne. Så hvis der er nogen. Kunder eller store, der falder over tænker, at den kunne jeg egentlig godt tænke mig at investeret i, så er det nemmere at investere i den, at du kan simpelthen bare log på netbanken. Så det var tanken med bøsnoteringen simpelthen at gøre det lidt nemmere for kunderne og få adgang til fanden. Man kan sige, at forsvarsaktier har jo altid været der ligget i sådan et global aktioportfølge. Og de har jo faktisk nog meget gode egenskaber som invester. At de ikke så konjun turføb, som man kan sige, at efterspørgen efter den type investeringer kører jo uafhængig af, om vi har en højkonjunur eller en lavkonjunur. Hvor man kan siger, at det globale aktionarkeder traditionelt, som meget gråft stiller på spidsen, så kan man sige, at de følger jo lidt de økonomiske konjunkturer. Så når vi har vækst i samfundet, så tjener selskaberne flere penge osv. Så stier kurserne, og har vi en recession eller lavkonjunktur, så tjener de ikke penge på samme måde, og så er der ikke det samme afkast og hente. Og der kan man sige, at forsvaren kører sådan lidt mere deres eget liv. Og så fik de jo her ligesom et voldsomt fokus i 22 med at Rusland gik ind i Ukraine, og der kørte de jo opkastmæssigt. Der kan man sige, at men havde krigen nu, som vi jo i virkelig på, havde været overstået. Så havde det nok ligesom sat sig tilbage igen i den her interesse og efterspørgsel efter forsvarsaktion. Men det vil jo også har set siden hen, det er jo, at i del af krigen forsat, men det har jo også vist sig, at det her sammenhold i NATO og den vestlige alliance, det er jo i den grad blevet udfordret. Og det er jo ligesom gået op for Europa. Der er jo faktisk nogen, der som ikke hørt til Europa. Putin og Trump kunne jo ikke godt tænke sig at bestemme, hvad der skulle ske, hvad der skal ske med Europa. Og det er jo ikke sjovt at se på, at andre bestemmer, hvad der skal ske med en selv. Så der ikke tvivl om, at det, der sket det senere år, altså 220, det er jo, at Europa har jo brug for at kunne forsvare sig selv. Så derfor er det ligesom stå klart. Så kan jeg se, at der kommer her sådan et strukturelt vækstområde, som det var i rigtig mange år fremover. Og det var egentlig sådan ligesom anden til, at jeg sige, at så lad os sætte den her fond i søg, og så gør det lidt anderledes end nogle af de chefer og andre forsvarshård, der er i markedet.

SPEAKER_02 31:18

Ja, man måske, at den er i virkeligheden også meget anderled på mange punkter. Og det er mindent super positivt. Og jeg ved næsten ikke helt, hvordan man skal starte med det. Men jeg tror et af de punkter, som der i hvert fald børnet mest ud hos mig, da det er bare, at jeg sidder og kigge på det. Det er jo omkostningerne. Vi har talt lidt om det før her i podcasten, men det er omkostningerne, det bliver taget afkast. Så derfor så, når vi i hvert fald taler sådan en indlægtsinvestering, så går man jo normalt efter at få så billige omkostninger som muligt, og så er det også bare et markedsafkast. Med de her temafonde, syner jo virkelig, så ser man jo typisk, at det er her, når vi begynder at være lidt mere aktivt i vores sektion af investeringer, at der omkostningen også fører dæfter. Men det er jo ikke helt tilfældet, tror jeg godt, man godt kan sige med den her. Det er sådan der lidt forskel på. Nu nævnt du også selv, at der er nogle omkostninger associeret med, om man er på en børnsnotaret platform et ej. Så nu må du ret med, at jeg tager. Men lige hvad jeg kan se her, hedder det 0,3 i AP, eller omkostningsprocent på den unnoteret, og ellers 0,35 på den børsenet. Det er jo vanvit lavt. Altså både når vi taler danske investeringsforeninger normalt, men så også når vi taler, altså, det er også et tema forden lige pludselig. Altså jeg ved egentlig bare sætte nogle ord på det. Jeg synes, det er mega fedt at se som invester. Og hvordan kan det være, og hvordan er det så gøre os videre.

SPEAKER_00 32:41

Der er sådan to overrående områder, hvor man ligesom adskiller sig fra de andre. Og den af dem det er pris. Og den koster 035 den bliver sådan til udgaver, og så kan man få det lidt billig op på formet. Og en af grunden til, det er jo, som du siger, altså, vi ved, at når du kan spare i omkostninger, så får du egentlig tilsvarende højere afkast. Sådan er det bare. Der er ikke sammenhæng mellem pris og kvalitet, når man taler investering. Det er ikke ligesom når du går ned til bilformen, før starter du over ved Kia og kigger på en eller anden bil, og så bær efter går det over til sødels. Den koster noget mere, men du får nok også en bedre kvalitet. Så er det ikke, når man taler investering. Lav pris er meget ofte lige højt kvalitet. Ogsågend til det. Jeg har jo set i mange. Inden jeg startet op selv, har jeg jo setet i mange år i morgen og kritiseret omkostninger. Al de omkostninger, som bankerne tager og de omkostninger, som lov investeringshånden. Så jeg bliver ligesom nødt til selv og tage min egen af medicin. Og jeg gad simpelthen ikke at lægge et eller andet opslag op på linke, og man siger, nu har langet af den her fund, og sådan noget og sådan, og den koster det. Og så kommer der en eller anden af dyr af. Der skulle bare være undskyld udtrykket rent røv og tro i. Og derfor lager man på niveau, som kan sige, at den ligger det hele rigtig sted. Og den er måske lidt lidt forbilligt, men det er nu en gange sådan det er. Og så, at så kan man bare som invester glæde sig over det. Og så er den anden ting, det er, at den er aktivt forveltet. Det vil sige, at jeg følger ikke et indeks. Og det var igen, fordi jeg kunne se, at de eter og forsvarsfonden, der er i markedet. Det er ret koncentreret. Det vil sige, at forsvis få aktier udgør en stor andel af den samlet pordefølge. Og kigger man i top 10 positionerne, så ligger de svinger fra mellem 60% og så op til 80%. Det er jo en voldtom høj koncentrationsrisiko i ganske få aktier. Og hvis der er nogen, der er tvivl om, hvad koncentrationsrisiko er, så skal man bare tænke på noget, hvor gal det kan gå. Og der finder man i hvert fald ud af, at det giver god mening og spredsiket. Og selvom man har en lille forskrænset sektor som forsvarsindustrien. Så der har jeg valgt en anderledes tilgang af sige, at vi kunne ikke finde et indeks, som giver mening og følge. Og når man så ikke har et indeks, at følger, så er man så per definition aktivt forvalket. Så derfor gør vi brug af resear fra nogle af de store globale huse. Og så går vi ud og finder de akser, som er interessante inden for den her forsvarsetiket. Og så de største positioner i vores hånd ligger på ca. 3,28% af påfølgen. Og det vil sige top 10 udgår i dag, altså ca. 34%, hvor nogle af de danske forsvarshold, der har jo helt op til 40%.

SPEAKER_03 35:49

Hvor det hurtigt, hvis jeg er vigtigt lige at få med her. Du nævner at klassiske forsvarde, hvis man kan kalde dem, de jo også ret nyge. Der har relativt få positioner, og man begrænser sig, ved kaldt forsvar. Hvor mange har du? Hom, der er investeret i den jo.

SPEAKER_00 36:07

Der ligger i øjeblikket ca. 55 6 aktier i det niveau. Og idéen er, at kigger man også på, at det er ikke kun at investere i det, man kalder Primes, som er de helt store selskaber. Regnetal, loket osv. Som er dem, som typisk staterne indgår kontrakter med, men også investerer i hele forsvarsøkosystemet, så det bliver også underleverandør til de her store selskaber, og det er også selskaber, som ligesom er i eftermarkedet til vedligeholde og såv. af de forskellige produkter og systemer og fly og enheder. Så vi prøver egentlig at bevæge i hele økosystemet, så privene er med i portefølgen. Og det er for ligesom at give beta eksponering. Så når forsvarslags jeg stier, så er vi også med. Men så dykker vi også ned og siger, at er der nogle interessante underlevandør. Nogle af dem, som har specialiseret i at stå for lige højsen og så vid. Og så tager vi det med. Så i virkeligheden får vi et mere robust portfølger. Som så forhåbentlig jo bærens kunne gå mat til at levere mere end både det globale actsemærked, og så også de andre konkurrenter, der er på markedet inden for forsvar. Og så far er det gået, som det skal.

SPEAKER_02 37:41

Man er helt godt. Det er jo super interessant at høre. Jeg tror en lille ting, jeg gerne vil have med mest til vores nygere her. Det er nemlig, at jeg ved, at vi har talt af de her gode, hvad kan man sige metrics, som man jo kigger meget på, når man evaluer de her fonde. Vi har både og snakker lidt om alfa og beta her og sådan noget. Og bare sådan for god ordens skyld, så folk ikke tænker, hvad bliver der teger det om, når vi snakker om den her beta eksponering, som også er med på opturen. Hvilket forklarer også bare til vores lytter her. Hvad vil det sige, altså når vi taler alfærg, når vi taler beta og nogle sorvider, om man vil bare så ander med.

SPEAKER_00 38:18

En beta på en, det vil sige, at hvis agret ikke stiger en. Eller 10%, så stier du også 10%. Og så er der forskellige typer af aktier, som du har nogle momentumaktier, du har nogle tækker aktier, de vil typisk have en beta, der er højere end en. Så hvis det globale marked stier 10, så vil de stige endnu mere. Så har du nogle aktier, der har en beta, der er laver end en. Det kunne typisk være de her mere lavriskoakser. Det kunne være sådan nogle, altså uanset konjunkturerne, så har du brug for turetpapir, du har brug for bler, du har brug for madvar osv. De vil så typisk, når det går ned, så vil de ikke falde helt så meget men om, når det går op, så stier der heller ikke så meget. Det vil have en beta, der laver en. Og så kan man sige, at vi har prøvet at gøre det lidt anderledes af en bredere portefølge, en mere robust porfølge, men stadig skulle det jo gerne være sådan, at når forsvarsaksen generelt stiger, så skal vi jo gerne være med på opturen. Så der kan man sige, at de store primes, som også ligger i portfølgen her, de skal jo ligesom give den her beta-ekonering. Så når forsvarsaktioner stiger, så er vi med. Og så har man det udtryk, der hedder alfa. Og det er jo egentlig, når man er aktiinvester sidder og vælger enkelaktier, som jeg tænker mange medlemmer i dansk aktionærforeningen gør. Måske også er jo i unge aktionærer, jo også hvis man går ned i banken og vælger, eller vælger en global aktiermaner af en global aktifond, så er det jo den her alfa, det vil sige, at når der søger man jo så også, og at når aktionaret stier 10, så har man skabt en alfa, hvis man har et afkast på 12 eller 13, som har sagt. Og det vil sige, at det er så der, hvor mere afkastet skal komme fra. Så kombinationen af jo her, altså årsagen til, at man også kan køre forsvarser. Det er jo, at man skal jo tro på, at det her er en strukturel kæsse, der vil være ved i rigtig mange år. Så de skal jo i hvert fald så minimum levere bedre end det globale marked. Ellers kan man jo bare lige godt have købt det globale marked. Så det er jo forudsætning af. Og så idéen her med den struktur, vi har valgt, det var at sige, at man kan lige så gøre det lidt bedre end de andre globale eller andre forsvarshånd. Jamen så har også haktet den. Så det der, at alfa kommer fra.

SPEAKER_02 40:40

Net op, let op. Og hvordan sådan, når vi snakker om før det her med, at der ikke var et hårdt indeks at sammenligne sig med. Når du så sidder og sammenligner, altså beta eksempelvis. Er det så mod det brede aktionarked, som du sætter der, eller har du og sidder du og tracker, hvordan det går for de andre forsvar CTF af indeksforen. Og hvordan er det, så du. Hvad din tilgang til det, når man sådan sidder og se om går det godt eller dårligt, når det kommer til beta.

SPEAKER_00 41:03

Altså beta er i forhold til, at du kan gøre det ikke delet. Du kan gøre i forhold til marked. Man kan sige, at sektan har været ekstrem volatil. Og hele perioden, så har man levet højere afkast end det globale marked. Men der har været udvikling undervejs. Og vi så det også her faktisk i marts. Det er ikke sådan sådan se selvom. Det er skaber i marts jo faktisk. Og man skulle synes, det er jo måske segt, der skulle profitere på det. Men sådan global maproch. Det er ikke immun overfor. Så der kommer udvikling undervejs. Men man skal købe ind på den strukturelet case, og så skal man læde sig tilbage. Men beta. Du kan gøre det både i forhold til global markeder, og det gør vi også, og så også i forhold til sektor, at man ikke får sammensat en portfølge af forsvarsaktion, som i sådan set har en alt for højta. Og der er nogle af de selskaber, som har været meget volatile i påfølgen. Det har blandt andet være nogle af de selskaber inden for overvågning og druge virksomheder. Blandt andet af Ronald og Craces, Defense som et to amerikanske selskaber. Der musik i boldgren, og der er kunsten jo også at prøve at sige, at vi skal gerne skæke det af alt u løben alt svaret højt risker.

SPEAKER_02 42:31

Ja selvfølgelig da godt nok gå højt her i 2026 på markederne. Jeg tror det sidste spørgsmål, hvor jeg vil give over tilbage til sang. Det handler om, at det er jo et mere bred, diversificeret temaf. Hvordan ligger lokeringen bare sådan i cirka tal, når vi kigger geografisk? Og det du nævner lidt det her før med, at vi har Rusland og også USA i en grad, som det gerne vil have noget med indflydelse på, hvad det sker her i Europa. Er det noget, så man kan forestille mig, måske, det må vi høre. Men er det noget, som du får meget aktivt tager med i forhold til lokeringen af. Hvordan er det, du eksponeret fra de forskellige geografiske og sen?

SPEAKER_00 43:07

Selvom det er en fond, der skal ny godt af en europæisk oprustning. Og hvis du spørger regeringerne rundt omkring, så vil det jo gerne købe lokalt og nationalt. Men det er sådan, at en europæisk oprustning er en global investering. Det kommer også til at smille af på de amerikanske selskaber, og også japanske selskaber. Så på det følgen er globalt. Der er ca. 60% amerikanske aktier, så er der små 40 procent af europæiske aktier, og så er der også nogske aktier. Så det er igen, også fordi så mange europæiske selskaber er der heller ikke. First så er vi tilbage ved den der, så er det følge i følgogen af forsvis få indkelakser. Og det er ikke meningen, for så løber du den her koncentrationsrisko. Så igen. Vi har prøvet at sige, at hvis man skulle gøre det her på en fornuftig måde, som giver meningen. Hvordan vi så gør det? Så det er en globalt portfølge.

SPEAKER_02 44:04

Det er ikke mening. Og jeg tror også især det her med, når du også nævner, at der i virkeligheden også invester i vatikheden hele vejen rundt. Altså det er ikke kun slutproduktet, i virksomheder, man er investering, men også de komponenter, som der skal til, osv. Så kan man jo ikke komme ud om, at så skal man altså også over at have nogle amerikanske aktier for at være investeret i de komponenter, som de europæiske selskaber så bruger, som man så også er investeret i.

SPEAKER_00 44:27

Og de har lidt højere afkastet i de europæiske år perioden. Sådan selskab som regnmetal har faktisk ikke præsteret særligt godt det sidste år. Så den har i hvert fald på det jo kort sig i lige lov, men der kan vi sige en global skredning har lige sin beret.

SPEAKER_03 44:48

Op til sådan her afsnit, så pler jeg at jeg abonner på Gemenje. Og få den til, ud over det, jeg selv går ind og læser om gæsten eller virksomheden, i den tilfælde, begge del. Så prøver at få den til at lave et helt mankligt frem. Det er typisk rimelig meget i skoven, og det er også rimelig svært at følge. Men den skriver så. Første udkast, der skriver den emne aftik versus nødvendighed. Det til din forsvarsfondning. Og hvis man er anden på hamversfundet under forsvarsfonden, så er der nævnt sådan noget bæredygtighed, ansvarlighed. Og det er ligesom også den retorik, der generelt har været efter 22. Nu er ikke sygt. Hvis man så skal tage sådan en konkret facte. Funde Hamsfundet forsvarer artikel 8 under AU's RDR-regler, som jo så betyder, at den fremmer miljømæssigt ting. Nej, det er sygt.

unknown 45:50

Ja.

SPEAKER_00 45:51

Det er ikke nu. Hvorfor? Men det bliver sådan. Men du har jo ret i, at jeg tror, på hjemmeiden står der også investeringen i tryghed for kommende generationer. Altså, vinden er jo ligesom skiftet her i forhold til en 5-6 år siden. Og alle talt bæredygtighed, og man kunne nær ikke få nok af det. Det kører stadig væk. Men der er ikke rigtig så mange, der taler om det. Og til gengæld, så er der mange, der taler af forsvar og har gjort det sidste par år. Og man kan jo også se på nogle af de store institutionelle investorer, som jo tidligere sagt, at det vil vi slet ikke invester i. De har jo ligesom taget en anden holdning. Så tiderne ændrer sig lidt. Men det er jo et lidt dilemmafyldt område. Og jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad den enkelte investor synes. Vi er bare helt transparente om, hvordan det er, at vi investerer. I de her kvarskideer osv. kan man se portfølgen. Og hvis der er nogle selskaber, man ikke kan lide, så kan man bare lade være med at investere i den. Men det er ikke min opgave, eller vores opgave at være sådan en etisk dommer. Men du har ret, man taler om noget andet i dag, end man gjorde for 5-6 år siden.

SPEAKER_02 47:16

Det er jo helt vildt det her med, hvordan at sentiment virkelig er noget, som der driver markedet, når vi taler forskellige temer. Det har også tidligere kan huske i 22 og 23 år andet meget om energi og så metaverse og afv. Og det er derfor, jeg næsten lige sådan ved dobbeltklik på at sige, hvor er det fedt på en eller anden måde, vi har en tema, for det, man typisk ser, der er sådan en hel masse udbyder, som der bare skubber for at tæse de her trend med temafonde, hvor typisk så betaler man en højere procentdel i omkostninger. Og så bare mega fedt, hvor jeg bare ser at have en temafond, som der, hvis man gerne vil være investeret i det, hvor man så samtidig ikke får lov til at betale den her store prøum, eller hvad vi vil have kalder det. Så mange også knap så fint ord for det, men den her større premium for at være eksponeret mod sådan lidt mere tema, som vi ser fylder meget i de her tider.

SPEAKER_00 48:05

Altså man kan jo sige, at sådan tematiske fede er jo ikke et nyt begreb, det har jeg været i mange år. Og jeg ser og nogle af de store ATF huse, har jo sådan lanceret tematiske fede undervejse. Og det er ikke fordi, der er sådan noget konsistens, konsistent performance. Så hvis man køber ind på en alder population, så er det en tematisk investering, som bare leverer høje afkast af år efter år. Vi har også haft Clean Energy, som jo også har været noget volatilt bekendtskab, altså med som bæredygtig og en grøn omstilling. Og så er der af i åbenlyst eksempel. Det er nok også et af dem, der kører længe. Sundhed, altså føden. A også et tema, og så er der kvant, og noget af metal og sådan. Men de har det tit med at gå lidt om ude. Og det skal man passe på med. Men min overbevisning her, og det er, at her har vi et strukturelt tema, som kommer til at køre i mange år. Inden Europa kan forsvare sig selv. Så går der i hvert fald 15-20 år. Og så kan man sige, at så er det statsstøtte. Det er jo regeringerne, det er offentlige penge. Det er altid godt. Og så kan man sige, at der er nogen, der måske vil sige, at det bliver også set med en grøn omstilling med vindergi og sol og så videre. Men det var jo det område, og det er jo også derfor, de har det svært. Det er jo et område, der er blevet udkongeret eller udfordret af, at Kina ligesom har sat sig på det og sige, at det skal vi også være spiller i. Og så har de bare sendt produkterne til Europa. Samme kvalitet, længere garanti, men bare 25% billigere. Det er svært at konkurrere mod. Men der tror jeg, at der har vi en beskytse her. Det er sådan, at vi kommer til at overleve alle militære kapaciteter og udstyre til kinesiske leverandører. Så jeg tror, vi kommer til investeringsmæssigt at ligge i sådan et sweet spot her i en lang år.

SPEAKER_03 50:12

Nu nævner du selv af i. Jeg kan mærke, at jeg skal mig selv min alfabet aktier, efter det fuck op den lige er sendt mod i den. Det er flot. Det er flot, som den kan gøre det. Men der er mange, der snakker om apropos af i, hvordan A i fremtiden kommer til at kæmpe krige. Så kommer til at løse problemerne. Om det er sådan droner eller robotter, som ligner også. Har du noget investeringen mod kunst intelligens eller ligger det ikke sådan inden for.

SPEAKER_00 50:43

Der ligger noget cybersecurity ned i fanden, men du har fuldstændig ret i, at den måde, man førte krig på tidligere i gamle dag den der ændrer sig. Og det er det bedste bevis på det, det er jo krigen i Ukrainet. Jeg ved ikke, om I kan huske da i de første dage, hvor man så den der kong, der kører det mod Kiev. Og man så helikopter og changer sådan. Det er jo helt anderet i dag. Og problemet er, og der er to lande, der er førende i moderne krigsvørsel. Den ene Rusland, og det andet er Ukrainet. Og Rusland, den kan man ligesom ikke spørge. Og så har vi Ukraine. Det er dem, der ved allermest om, hvordan man fører krig i. Og jeg tror faktisk, hvis du spørger den danske forsvarskef. For der skal bruges rigtig mange penge. Og jeg tror faktisk, at en af de store udpinger, det er, at man er lidt udset på færsker med køb. Fordi af den der gamle militær skole med, hvordan man fører krig, det er bare anderledes. Men igen ved at være i hele økosystemet og have den stor spredning i påfølgen, så har vi forhåbentlig også de selskaber med, der vil profitere på den vej, som vi blæser.

SPEAKER_03 52:10

I forhold til du snakker lige før om statsdøtte, og hvorfor det ikke virkeret med bæredygtig investeringer, altså grønt energi, men hvorfor du mener, at det virker med forsvar. Men kan det ikke ændre sig, hvis nu vi. NATO sænker krav med til, hvor mange procent BNP, vi skal ligge i det. Kommer din folk så ikke til at have lidt svært ligesom i andre forsvarsfonde, fordi den er børnskeret. Eller tror du ikke, det er spørgsmål af underlægning aktivet bliver det ramt af det?

SPEAKER_00 52:40

Ja, det er klart, hvis de her store tilsagn og om, der skal investeres og der skal oprust det sådan. Det skal jo resultere i, at der bliver given ordre til sekten. Og vi ved jo aldrig, hvad der sker i morgen. Forhåbentlig kommer der krig i Ukraine, og forhåbentlig bliver konflikten afslutet ned i Mellemøst, og hvad der ellers er rundt omkring. Vi ønsker jo frø. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal forsvare sig selv. Men jeg vil sige, at vi må ned af vejen set. Det kan jo godt være om til 15 år. Det viser sig, at nu er vi, hvor vi skal være. Og så må vi tage det til den tid. Jeg ser bare som det er lige nu. Så er der ikke noget, der indikerer, at de penge ikke vil flyde den vej. Men altså økonomien og geopolitiken er jo dynamisk og sådan, at ting bevæger sig helt tid.

SPEAKER_03 53:35

Har du sådan et par aktier, du har i folden, som du sådan er ekstra vild med, så hvis du skulle have noget derhjemme privat. Hvad vil det så?

SPEAKER_00 53:43

Man kan sige, regnmetal begynder faktisk. Det er jo ikke mange, der investeret i, og begynder faktisk at se relativt atraktiv ud på prisen. Og der er også nogle af de her drunlige virksomheder, altså de amerikanske, som også i forhold til de kursestimater, der ligger til grund, som faktisk ser fornuftigt ud. Hele portefølgen. Hvad bliver den handlet til i forhold til, hvad det er færre valget af portfølgen. Der opset på ca. 10% poingt. Og det svarer nogenlunde til egentlig. Da vi gik i luften, tror jeg den 12-30%. Så kørt det op. Så var det i færd valg, og så er det faldet lidt spærer. Så det er ikke fordi, de overder, selvom det stæder meget. Men ja aktionarkedet er jo ikke billigt i dag. Det er nok ud af se, hvor man kigger hen. Og som jeg plejer siger. En del af prisen for, at man får et høj afkast i aktionarkedet. Det er jo, at der kommer de her udvikling undervejsk i forhold til, hvis penge står kontant eller i nogle korte obligationer. Men det bliver bare innerde, når de kommer. Sidste år har vi Liberation Day, nu har det var energikrise, og vi har corona, og vi har inflationenskris og så videre. Der kommer helt sådan et eller andet. Men når man kigger på en kursraf på aktionarkedet på langt sig, så er hælingen sådan her. Og så er der udvikling undervejse. Og så skal man bare, som jeg bare sige, at man skal have noget til en ren i dag. Det er ikke, at du skal bruge nogle penge til udtælling på en lejled til sommer. Og så er det hele stedet kun i aktier, fordi du ved ikke helt, hvornår de her udvikling kommer. Så hvis man skal bruge nogle penge, så skal man lige huske at have reserveret noget. Og så skal man jo ikke kunne så godt om natten.

SPEAKER_01 55:30

Det er da brugt bærning af.

SPEAKER_03 55:33

Jeg med en anden ting. Den her ikke hvor. At vi skal spørge lidt om skin and det game. Har du selv nogle penge i din fonde?

SPEAKER_00 55:44

A det af det. Altså. Jeg er stort set af min egen afsparning af investeret i de her tre fronte. Og jeg har et af større miljøb i Hørningsfondsforsvar. Og jeg den største invester, det ved jeg ikke, men jeg er i hvert fald nok en af de største. Det er faktisk. Det kan folk godt lige at høre nemlig. Så jeg har ikke rejnd på gruppen, og så skal det være. Så det.

SPEAKER_02 56:10

Man kan sige, vores samtale i dag har handlet meget, og god grund, meget naturligt om temafonde. Vi har talt meget af det her med, at vi har historisk set, at det har været lidt cyklisk nogle gange, eller meget sådan Centimant, som der har drevet det. Og vi har talt om, hvorfor det måske ikke helt af tilfældet den her omgang. Er det sådan, at der andre temager, hvor der du sådan har kigget, eller lidt har på sidlig, hvor man sidder og tænker, at der kunne også være nogle fede makrote med at lave nogle lignende produkter indden for nogle andre sektor. Eller er der sådan andre steder, hvor du tænker, at det kunne være om et år eller tre år eller et eller andet, at man skulle kigge ind i nogle af de temaer. Eller er det sådan, hvad man sige læserfokuseret på det kun af, at vi skal sikre noget forsvar først og fremmest.

SPEAKER_00 56:52

Jeg tror, at det her er det mest kan man sige temamæssigt, mest sikre områder. Altså ikke, at de ikke kan falde. Men her, at det er et strukturelt vækstområdet i mange år fremover. Nu skal den her op og flyve. Der er træffrant store. Små 400 i nogle af 200 millioner i fanden. Men der er plads til mange flere. Problemet med tematisk fordelt hele taget. Der er sådan tre årne problemer. Et man skal være i stand til at identificere, hvad det er for nogle trends, der kommer. Og der kan man sige, at lad os bare tage af i, at det er en åbenlyst trend. Så skal du være i stand til at identificere de selskaber, der er vednyt godt af den trend. Og selv hvis du så også er i stand til det, så kan det være, at du i virkeligheden kommer for sent tilval. Forstået på den måde, at andre invester kom første, så de er blevet handlet op i nogle niveau. Så hvis man køber ind i en anden tematisk investering, så kommer man for sent tilbelt, og så vil ens afkald til meget måde. Så der er sådan nogle generelle udfordringer med de her tematiske investeringer. Nog af det, der kører med øjeblik. Det er jo kvandomputer metaller i øjeblikket og så vid. Og spørgsmålet mere om det måske er mere kortsigtet, ikke.

SPEAKER_02 58:13

Ja, det er det store spørgsmål. Man kan sige. Nemlig det, du nævner her, kan jeg også huske, hvad et stort emne, da vi sidst. Snaker med Jørgim Brygman, som nogle gange sagde, at problemet med de her tematiske fonde, var nemlig der også en hel masse papirarbejde, som der skal lave. Så nogle gange kan man jo godt se i dag på dags dato, at have en tanker om, vi skal lave den her temafond. Så jeg, og vi kører bare på. Og så er der jo bare en hel masse papirarbejde, før man egentlig går i luften med sådan noget. Som nemlig gør, kommer man så for sent til balet, fordi der lige er en hel masse, der skal i ordent først. Det er jo spørgsmål ikke. Så det kan være, at nogle gange er lidt klat op med det der.

SPEAKER_03 58:49

Jeg tænker egentlig lige at tage fire korte spørgsmål. De er måske lidt kårligt. Men du har i din tid i Morningstar, i hvert fald ovnet op til, at du stopper. Kritiseret den her måde bankerne er gået til financiel rådgivning på. Hvordan følger nogen, du sådan har foret dig selv, hvis man hopper over på den side? Hler. Jeg så står du, da jeg bruger. Altså i forhold til at stærke og egen virksomhed. Så selvge for det?

SPEAKER_00 59:27

Jeg altså man kan sige, hvis det er fordan, så er der den pris. Det koster ud af de 035. Der tiler jeg er noget en. Resten går til på 200 millioner så 200.000. Resten går til administrationsselskabet, der er nogle fast omkostninger, børn, reviser og såv. i fonden. Og i forhold til min rygningsskunder, der har jeg et honorar over for dem. Der tænder jeg ikke på produkter. Så hele idén er at være super transparent og uafhængig. Det er den vision, altså morgenstar vision, som jeg egentlig har taget med mig, og så har jeg implementeret det i prakset, så satter ud til kunden og siger, det er det, der skal gøre. Og der kan man jo sige, at den her er jo lidt act, og forsvarshånden er jo aktivt forvalget. Og det er jo noget, jeg kritiseret, da jeg stad i Morningstar. Og sige, hvorfor gør jeg det. Men her har vi en lille sektor, hvor få selskab fylder meget. Så hvis man skulle indeksere det, så vil du inde med den her store koncentrationsrisko. Og der har jeg så vælt simpelt, det synes jeg ikke er mening. Så vi vil gerne go lidt skærme større skredning, lidt mere robust. Og så har jeg friheden til at vælge de akser, som vi mener ved klarer sig godt. En af dem, der har klaret allerbæst. Det er sådan et lidt antyket selskab med katterpiller, som mange måske kender for maskinerne og så videre. Men de har faktisk noget af det, de lever af det af gas turbiner til de her store datacentrer osv. Så problemet er, at hvis du bygger et eller andacenter ugen, eller ude på Lærs marked, så det ikke bare lige får strøm der ud. Men der leverer det nogle af gas turbiner, som egentlig kan levere strømmen. Så det er også den fleksibilitet, det giver. Men den aktiv, fordi jeg synes, jeg har lidt området, der giver nemen. Ligesom der nogle af obligationsakerne fra. Kun jeg selvfront, der giver det også mening.

SPEAKER_03 1:01:38

Det er jo det da fædre for meget. Det er netop, at vi kan få den her transparens. Altså, hvis bare man stiller spørgsmålet sådan. Det er også derfor, at det må sker lidt direkt.

SPEAKER_02 1:01:47

Og jeg tror måske igen nu var lige med, så jeg havde samtal her og laver lige en hurtig google sågning på nogle af de andre timer inden for det her forsvar og sådan noget. Nu ser vi ikke nogen navn. Men jeg kan bare sige, at det at kunne have. Nu nævst 0,1% i går til dig selv. Man kunne godt være lidt dyre og have et meget høje ind, og stadig være noget billigere af sådan for at sige, at jeg synes stadig, at det også er færre for dig at sige, at du er meget inden for din filosofi. Man kunne tænke meget mere i hvert fald som sagt, stadig ikke være bidt af konkurrenter.

SPEAKER_03 1:02:17

Hvad tror du, Peter Mejer vil sige, hvis han så de tre fronde, du har. Hvad tror du, han vil tænke? Vil han også synes, at det var Morningsdærvision, der var.

SPEAKER_00 1:02:27

Han vil sige, jeg har opbret, det går. Du har lygt af. Så ja, det er han sådan at gøre det på den her måde. Der er ikke noget. Der er ikke noget komme efter. Det er bare og så må det jo sin prøve over tid. Og sådan prøve er jo i form af, så skal det ikke kan være et høj afkast end af man ellers skal vælge.

SPEAKER_03 1:02:58

Så tredje her på lidsen, det har du svaret på, hvorfor man skal invester aktivt via eksempelvis. Fordi at indekseringen vil være koncentreret stadig. Hvad hvis du give dem, der lyder med drå. Det er jo mange af dem af unge. Vi kigger faktisk på det i dag. Det er mellem 20 og 35, der er vores primære bygger. Og mange af den her gruppe sidder netop og skal kigge på bolig, eller har måske fået noget af nogle bedste forældre, så man godt kan løbe op i nogle penge. Hvis jeg sidder til møde eller nog med deres brandgårgiver. Hvordan gennemsker man ligesom om det er en god forretning for en selvslår.

SPEAKER_00 1:03:39

Det er svært. Fordi man har en tradition for i Danmark, at uanset om det handler om bruligt opsparing af bitkonto, lønkonto og forsikring også. Så går ned i banken. Og så lytter du til din bankrødgiver. Så jeg kan godt forstå, at det er svært, når man sidder over bangiven og siger til en det er det rigtigt at gøre. Men nu kan man sige, at I er jo ungeer og har jo kastet sig over det her. Jeg tror, det er altså. Så hvis det er for dem, der gør det selv. Jeg tror de fleste af store starter med at køve nogle engler. Og så får man måske ikke køben for få. Og så brænder man på en eller to af dem, og så tager man den der, den skal nok komme igen. Det har vi hørt mange sig om noget. Og den skal nok komme igen. Men spørgsmålet er jo, om der andre akser der er mere att. Og så tror jeg, at det og roligt, og det er den tilgang, jeg synes, man skal tage, hvis man gerne selv, at du bliver nødt til at have en eller anden grundportfølge af noget, der i rimlig, står eller i højt udstrækket følge markedsafkasser. Så du bliver, så hvis du har 100.000 aktier eller 100.000 kroner, så skal du måske have 75.000 i noget, der er nogen af følge markedet. Så skal du måske have 5, 7, 8 procent af forsvarsaktier. Det er jo sådan her fundet. Og så kommer så at sidde, og så vælger nogle ingen laksier. For så går du aldrig helt given. Hen af din ikke laksen er kører skæld. Og ja.

SPEAKER_03 1:05:26

Har du ikke et afslutning spørgsmål, og vi tager den fast formal, hvis det er.

SPEAKER_02 1:05:31

Ja, det har jeg. Først og fremmest synes, det er også fedt at høre fra de professionet. Når folk spørger, hvordan investerer du, så plejer jeg altid sådan at sige, at der investerer lidt ligesom sådan i min investeringsstrateg er at bygge et hus, så skal være et godt fundament og sådan noget, og så har jeg lidt sjov skorsten. Så nemlig af de her sidste procent, som der godt må være lidt mere aktivt af lokeret, hvor man jo så kan håbe på at få lidt altfald i hvert fald. Så det er nok bare sådan fedt også at høre fra den professionelle, når man vil. Og så er nok et spørgsmål, du. Det må sige til, hvis jeg set det for dig her. Men en ting, som vi gør her i podcasten, der vi altid spørger vores gæster. Den næsten med. Det må du har lov til. Det skal du have lov til.

SPEAKER_03 1:06:08

Lille det sidste spørgsmål, som sådan hænger sammen, inden vi kommer til det lavpraktisk. Kommer der en ny folk for dig snart.

SPEAKER_00 1:06:17

Jeg tænker, at fuldt fokus er på det her. Der er tre gode strategier. Det er balanceret. Nu kan man sige, at nu skal vi op i fornu, der er plad til mange flere kunder. Og så skal vi sørge for, at vi holder fortsætter i gode takter. Så tanken er egentlig. Altså ikke bred sig over for meget, men have fokus på tinget her.

SPEAKER_03 1:06:43

Det var også en af de ting, jeg vores sidste gæst sagde med at specialiseret os og fokusere sig. Nu må du godt acke, det er en del.

SPEAKER_02 1:06:51

Det handler nemlig om, at når vi har vores gæster her i podcasten, sådan ting sådan, at vi spørger dem om hver gang. Det er jo ikke mange gange har spurgt det nu, men den fast ting, som vi gør inde, da vi spørger, hvem er det, vi skal tale med næsten. Eller i fremtiden. Og det kan både være en specifik person. Det kan også være nogen inden for en industri. U nick. Det er egentlig bare sådan, hvem hvem skal vi have fat på. Og hvad skal vi spørge om.

SPEAKER_00 1:07:18

Altså, det er jo altid interessant at tale med nogle af professorerne inden fra CBS eller junge. Fordi de har jo også nogle meget klare holdning om, hvordan man skal investere. Så det er jo altid sjovt også at få den dialog med dem. Så det er jo en mulighed og spørge af nogle af professoren der.

SPEAKER_02 1:07:43

Og her tænker jeg, jeg kan forestille mig, du tænker nogle inden for corporate finance, altså den fag, eller er der nogle særlige, som vi skal have fat på, fordi jeg ved nogle gange derude, der kan du godt blive meget specialiseret inden for nogle særlige niti. Så det er klart, at nogle i corporate finance, når der meget det. Så er nogle andre, der sidder og måske mere og kigger på, der var ikke andet machine learning i forhold til at lave en eller anden fed algoritme, der kan afprifor markedet. Og hvem du tænker inden for det området.

SPEAKER_00 1:08:08

Nu tænker jeg også, jeg kommer helt fra investeringsvejen. Så det var jo i de her baner, jeg tænker på. Det kunne også være fra nogle af branchonitionerne, hvis man kunne få dem til at tale fra leven. FAP, der sker jo også meget i pensionssekten, hvor man kan sige, at den trend, som vi har jo set i USA, den her indeksering, man går væk fra det aktivt. Det er jo også noget, som pensionssektoren i høj grad begynder at til. Så der sker jo også nogle ændringer i, hvordan pensionsselskaberne samt og følgende. Og det er jo altså rigtig mange har en pensionsordning. Du har et job. Du får en løn og en del af din løn går til pension. Men du ved egentlig ikke helt, hvordan pengene bliver viseret. For det er sådan pfær eller danik, eller vælgv eller helt fjerde. Men at få indblik i at sige, hvad fagen af det for nogræser de gør sig, og hvordan har på følger indder sig. Og der tror jeg også, at man vil se, at der er sket meget i forhold til fx det der med 5-5-6 år siden, hvor alt var om bæredygtig og grønne afstilling. Og så vides skifter også der. Det kunne også være interessant at høre om.

SPEAKER_02 1:09:22

Ja, bestemt. Det vil vi gøre. Jeg tror, at det er i har for to rigtig gode områder der. Jeg kunne godt være rigtig interesseret i at høre nogle af de her pensionselskaber. For det er jo nemlig sådan, at mange danskere investerer. Vi vil gerne have flere danskere, der skal investerere. Men de fleste, gør det egentlig også uden helt at videt, nemlig igennem deres pension. Så det kunne være meget fedt at få dem, som der virkelig forvalgt, den ligger ikke i lidt banken på samme måde, som når du åbner op.

SPEAKER_00 1:09:47

Den ligger ligesom parket af hvilket så egentlig. Nogle gange kan være meget godt, hvis der er to lands ikke. For så får man ikke kigge på det, og så undgår man måske at gøre nogle ting, så man vil få trøde. Så ja, så den ligger bare på autopillad. Så lidt mere viden om det.

SPEAKER_03 1:10:05

Det vil vi gøre. Lad os sige, vi følge op om et år på forsvarsfonet og på dig. Eller før måske. Det er velkommen. Og tak for intitationen. Det er selvfølgelig fedt. Jeg tror, vi kunne snakke meget længere om det, men vi skal også overlevere det studie til nogle andre. Så tak fordi du vil komme. Og at være transparent. Det var fedt. Husk, at investeringen i den bærer risiko for tab af alle dine investerede midler, og at intet vi ser her er andering.

SPEAKER_02 1:10:36

Og det udover, husk at lave din egen research, før du investerer i noget. Og lade være med at investerere i noget, fordi du har hørt to gut at sige noget om det i det podcast.